Skip to main content

Full text of "Kirkenyt"

See other formats


JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • OKTOBER 2005 



Kirkenyt 



Nye områdeopgaver 

T~*V et Første Præsidentskab har med- 
I ■ delt ændringer i områdeledernes 
-I— J opgaver. Ændringerne trådte i kraft 
den 15. august 2005. 

Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles 
Kvorum har afsluttet sin periode som præsi- 
dent for Det Centraleuropæiske Område, og 
ældste Neil L. Andersen og ældste Ronald A. 
Rasband er kaldet til at tjene i De Halvfjerds' 
Præsidium. 

Alle medlemmer af områdepræsidentska- 
ber hører til De Halvfjerds' Første eller 
Andet Kvorum, medmindre andet er angivet. ■ 



De Halvfjerds' Præsidium 




EARL C. 
TINGEY 

1. NORD- 
AMERIKAS 
ØSTLIGE 
OMRÅDE 

2. NORD- 
AMERIKAS 

NORDØSTLIGE 
OMRÅDE 



D. T0D0 
CHRISTOFFERSON 
3. NORD- 
AMERIKAS 
SYDØSTLIGE 
OMRÅDE 



CHARLES 
Dl Dl ER 
4. NORD- 
AMERIKAS 
SYDVESTLIGE 
OMRÅDE 



12. Mexicos Nordlige Område 




C. SCOTT 
GROW 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



ROBERT J. 
WHETTEN 
PRÆSIDENT 



JORGE A. 

ROJAS* 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



15. Sydamerikas Nordlige Område 




BENJAMIN 
DE H0Y0S 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



CLAUDIO R.M. 

COSTA 
PRÆSIDENT 



CESARA. 

DÅVILA* 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



13. Mexicos Sydlige Område 




CLATEW. CRAIG C. MARCO A. 
MASK CHRISTENSEN CARDENAS* 
FØRSTE- PRÆSIDENT ANDEN- 
RÅDGIVER RÅDGIVER 



16. Sydamerikas Vestlige Område 






















JAMES M. 


CARLOS H. 


WILLY F. 


DUNN 


AMADO 


ZUZUNAGA* 


FØRSTE- 


PRÆSIDENT 


ANDEN- 


RÅDGIVER 




RÅDGIVER 



14. Det Centralamerikanske Område 




W. DOUGLAS 
SHUMWAY 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



SPENCER V. 

JONES 
PRÆSIDENT 



JOSE E. 

BOZA* 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



17. Brasiliens Nordlige Område 




WALTER F. 
GONZÅLEZ 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



ROBERT R. 
STEUER 
PRÆSIDENT 



PEDRO J. 

PENHA* 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



"Område-halvfjerdser 



MERRILL J. 
BATEMAN 
5. UTAHS 
NORDLIGE 
OMRÅDE 
6. UTAH SALT 
LAKE CITY 
OMRÅDE 
7. UTAHS 
SYDLIGE 
OMRÅDE 



ROBERT C. 

OAKS 
8. NORD- 
AMERIKAS 
CENTRALE 

OMRÅDE 



NEIL L. 
ANDERSEN 
9. IDAHO 



RONALD A. 
RASBAND 

10. NORD- 
AMERIKAS 

NORDVESTLIGE 
OMRÅDE 

11. NORD- 
AMERIKAS 
VESTLIGE 
OMRÅDE 



O 




18. Brasiliens Sydlige Område 




JÆ 

ULISSES 
S0ARES 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



MERVYN B. PAULO R. 

ARNOLD GRAHL* 
PRÆSIDENT ANDEN- 
RÅDGIVER 




19. Det Chilenske Område 

V 




CARL 
PRATT 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



FRANCISCO J. OSCAR W. 

VI NAS CHAVEZ* 
PRÆSIDENT ANDEN- 
RÅDGIVER 



21. Det Vesteuropæiske Område 




GERALD I 
LUND 

FØRSTE- PRÆSIDENT 
RÅDGIVER 



5. 

BAXTER* 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



20. Sydamerikas Sydlige Område 




LYNN G. 

ROBBINS 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



L WHITNEY 
CLAYT0N 
PRÆSIDENT 



FERNANDO D. 
0RTEGA* 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



22. Det Centraleuropæiske Område 




W.CRAIG 
ZWICK 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



BRUCE C. 
HAFEN 
PRÆSIDENT 



WOLFGANG H. 
PAUL 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



KIRKENYT OKTOBER 2005 



NI 




23. Det Østeuropæiske Område 




WAYNE S. 
PETERSON 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



DENNIS B. 
NEUENSCHWANDER 
PRÆSIDENT 



PAUL [ 
PIEPER 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



24. Det Vestafrikanske Område 




IOWELLM. 

SNOW 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



SHELDON F. 

CHILD 
PRÆSIDENT 



ADESINAJ. 
OLUKANNI* 

ANDEN- 
RÅDGIVER 



25. Det Sydøstafrikanske Område 




WILLIAM W. 
PARMLEY 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



CHRISTOFFEL 
GOLDEN JR 
PRÆSIDENT 



ALLEN P. 
YOUNG- 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



26. Det Asiatiske Område 




DONALD L. 
HALLSTROM 

FØRSTE- 
RÅDGIVER 



GARN 
PRÆSIDENT 



D. ALLEN 
ANDERSEN* 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



27. Det Nordasiatiske Område 




DAVID F. 
EVANS 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



WILLIAM R. 
WALKER 
PRÆSIDENT 



ANDEN- 
RÅDGIVER 



28. Det Filippinske Område 




D. REX 
GERRATT 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



RICHARD J. 
MAYNES 
PRÆSIDENT 



REMUSG. 
VILLARETE * 

ANDEN- 
RÅDGIVER 



29. Australien 




PAUL K. 
SYBROWSKY 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



STONE 
PRÆSIDENT 



JOHN R. 
GIBSON' 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



30. New Zealand/Stillehavets Område 




H.BRUCE 
STUCKI 
FØRSTE- 
RÅDGIVER 



SPENCER J. 
CONDIE 
PRÆSIDENT 



RICHARD H. 
WINKEL 
ANDEN- 
RÅDGIVER 



N2 



Ændringer i De Halvfjerds' Præsidium 



Ældste Neil L. Andersen og 
ældste Ronald A. Rasband er 
kaldet til at tjene i De Halvfjerds' 
Præsidium fra den 15. august 2005. 
Ældste Andersen og ældste Rasband 
afløser David E. Sorensen og ældste 
John H. Groberg. Ældste Sorensen 
har tjent i De Halvfjerds' Præsidium 
siden oktober 1998, og ældste Gro- 
berg har tjent i Præsidiet siden april 
2004. 




Ældste Neil A. Andersen 



Ældste Neil A. Andersen fra De 
Halvfjerds' Første Kvorum er kaldet 
til at tjene som en af de syv præsi- 
denter for De Halvfjerds. Inden 
denne stilling var han præsident for 
Brasiliens Sydlige Område. 

Ældste Andersen talte for nylig 
ved generalkonferencen om at gen- 
kende det onde og vælge det gode. 



Han sagde: »Valget mellem godt og 
ondt er selve kernen i vores erfaring 
her på jorden. Når vi til sidst ser til- 
bage på vores liv, er det lige meget, 
om vi var rige eller fattige, om vi var 
atletiske eller ej , om vi havde venner 
eller ofte blev glemt. 

Vi kan arbejde, studere, grine og 
have det sjovt, danse synge og nyde 
mange forskellige oplevelser. Det er 
en vidunderlig del af livet, men det 
er ikke afgørende for, hvorfor vi er 
her. Muligheden for at vælge godt 
frem for ondt er præcis, hvorfor vi 
er her« (»Pas på ondskaben bag de 
smilende øjne«, Liahona, maj 2005, 
s. 46-47). 

Ældste Andersen blev kaldet til De 
Halvfjerds i 1993. Siden da har han 
tjent som administrerende leder for 
Kirkens Audiovisuelle Afdeling, assi- 
sterende leder for Præstedømmets 
Afdeling, rådgiver i præsidentskaber- 
ne for Utahs Nordlige Område, 
Utahs Sydlige Område, Nordameri- 
kas Sydvestlige Område, Nordameri- 
kas Nordøstlige Område og Det Vest- 
europæiske Område samt som før- 
sterådgiver i Kirkens Søndagsskole- 
præsidentskab. 

Inden sin kaldelse som general- 
autoritet har ældste Andersen tjent 
som præsident for Bordeaux Mission 
i Frankrig og som præsident for 
Tampa Stav i Florida. Som ung var 
han på fuldtidsmission i Frankrig. 

Ældste Andersen har taget eksa- 



men fra Brigham Young University 
og har en kandidatgrad i virksom- 
hedsledelse fra Harvard University 
Efter sin uddannelse bosatte han sig 
i Tampa i Florida, hvor han var med- 
ejer og leder i virksomheder inden 
for reklame, ejendomshandel og 
sundhedsområdet. 

Ældste Andersen og hans hustru 
Kathy Williams Andersen har fire 
børn og ni børnebørn. 




Ældste Ronald A. Rasband 



Ældste Ronald A. Rasband fra De 
Halvfjerds' Første Kvorum er kaldet 
som en af de syv præsidenter i De 
Halvfjerds. Inden sin kaldelse var 
ældste Rasband administrerende 
leder for Tempelafdelingen. 

Den 1. april 2000 blev han opret- 
holdt som medlem af De Halvfjerds' 
Første Kvorum og har tjent som 
førsterådgiver i det centraleuropæiske 
områdepræsidentskab og som 



KIRKENYT OKTOBER 2005 



N3 




præsident i Utah Salt Lake City 
Område. 

Ældste Rasband har gået på 
University of Utah. I 1995 udnævnte 
Utah Valley State College ham til 
æresdoktor i handel. Han begyndte 
sin karriere med en lederstilling i 
ZCMI's salgsafdeling. 1 1976 blev 
han ansat som sælger i Huntsman 
Container Company, og i 1987 blev 
han forfremmet til direktør og dag- 
lig leder i Huntsman Chemical 
Corporation. 

Da han forlod Huntsman Cor- 
poration i 1996 for at tjene som 
præsident for New Yorks Nordlige 
Mission, tjente han ligeledes som 
bestyrelsesmedlem . 

Som ung var han på fuldtidsmis- 
sion i Øststaternes Mission. 

I sin første konferencetale efter 
han var blevet kaldet til at tjene i 
De Halvfjerds' Første Kvorum, vid- 
nede ældste Rasband om Frelserens 
tjenestegerning. 

Han sagde: »I hele mit liv har jeg 
ved mine egne erfaringer lært, at vor 
himmelske Fader hører og besvarer 
vore personlige bønner. Jeg ved, at 
Jesus er den levende Kristus, og at 
han kender hver enkelt af os person- 
ligt, eller som skrifterne udtrykker 
det - >den ene efter den anden<« 
(»Den ene efter den anden«, Liahona, 
jan. 2001, s. 36). 

Ældste Rasband er født i Salt Lake 
City i Utah i 1951- Han blev gift med 
Melanie Twitchell i 1973. De har fem 
børn og ni børnebørn. ■ 



Indvielse af det 
122. tempel 

Med de nylige indvielser af 
templerne i San Antonio i 
Texas, Aba i Nigeria og Newport 
Beach i Californien er antallet af fun- 
gerende templer i verden nu oppe 
på 122. 

Efter at præsident Gordon B. 
Hinckley i 1995 blev kaldet som Kir- 
kens leder har Herren ledet tempel- 
byggeriet på en måde, som kun få 
havde forventet. I de sidste 10 år er 
84 templer blev bekendtgjort eller 
indviet, næsten dobbelt så mange 
som de 47 templer der blev indviet 
i de forudgående 118 år. 

Præsident Hinckley har sagt, at 
templet er et sted, hvor vi kan lære 
mere om livet efter døden samt 
formålet med livet. 



m 




»Hvert eneste tempel, som denne 
kirke har opført, har faktisk stået 
som et monument over vores tro på 
menneskesjælens udødelighed, at 
dette jordiske liv, som vi går igen- 
nem, er en del af en fortsat vandring 
opad, så at sige, og at lige så sikkert, 
som der er liv her, vil der også være 
liv der,« sagde han. »Det er vores fa- 
ste overbevisning. Den udspringer af 
Frelserens forsoning, og templet bli- 
ver, som jeg har nævnt, forbindelsen 



7 



: 












HF 7 









il 



□ 



/"»..i-C 



v/t 





Kort ikke i rette størrelsesforhold 




mellem dette liv og 


det næste« 


i ft r\ 1 1 1 /- |.f 

13 Oakland Californien 


T f\ 1 i n / 1 

19. november 1964 


(»Den levende profets ord«, Liahona, 


HOgden Utah 


18. januar 1972 


maj 2001, s. 16). 




15 Provo Utah 


9. februar 1972 


Blandt de 122 fungerende templer 


16 Washington D.C 


19. november 1974 


er templet i Apia i Samoa, som blev 


17 Sao Paulo Brasilien 


30. oktober 1978 


genindviet den 4. september 2005, 


18 Tokyo Japan 


27. oktober 1980 


efter det brændte i 2003. Yderligere 


1 9 Seattle Washington 


17. november 1980 


ni templer er enten under opførelse 


20 Jordan River Utah. 


16. november 1981 


eller bekendtgjort. 




21 Atlanta Georgia 


1. juni 1983 






22 Apia Samoa 


5. August 1983 


Templer verden rundt 




23 Nuku'alofa Tonga 


9. august 1983 


Fungerende fempier 


Inévielsesdato 


24 Santiago Chile 


15. september 1983 


1 St. George Utah 


6. april 1877 


25 Papeete Tahiti 


27. oktober 1983 


2 Logan Utah 


17. maj 1884 


26 Mexico City Mexico 


2. december 1983 


3 Manti Utah 


21. maj 1888 


27 Boise Idaho 


25. maj 1984 


4 Salt Lake City Utah 


6. april 1893 


28 Sydney Australien 


20. september 1984 


5 Laie Hawaii 


27. november 1919 


29 Manila Filippinerne 


25. september 1984 


6 Cardston Alberta 


26. august 1923 


30 Dalla, Texas 


19. oktober 1984 


7 Mesa Arizona 


23. oktober 1927 


31 Taipei Taiwan 


17. november 1984 


8 Idaho Falls Idaho 


23. september 1945 


32 Guatemala City Guatemala 


14. december 1984 


9 Bern Schweiz 


1 1 . september 1 955 


33 Freiberg Tyskland 


29. juni 1985 


1 Los Angeles Californien 


11. marts 1956 


34 Stockholm Sverige 


2. juli 1985 


11 Hamilton New Zealand 


20. april 1958 


35 Chicago Illinois 


9. august 1985 


12 London England 


7. september 1958 


36 Johannesburg Sydafrika 


24. august 1985 



37 Seoul Korea 

38 Lima Peru 

39 Buenos Aires Argentina 

40 Denver Colorado 

41 Frankfurt Tyskland 

42 Portian, Oregon 

43 Las Vegas Nevada 

44 Toronto Ontario 

45 San Diego Californien 

46 Orlando Florida 

47 Bountiful Utah 

48 Hong Kong Kina 

49 Mount Timpanogos Utah 

50 St. Louis Missouri 

51 Vernal Utah 

52 Preston England 

53 Monticello Utah 

54 Anchorage Alaska 

55 Colonia Juårez Chihuahua, 

56 Madrid Spanien 

57 Bogota Colombia 

58 Guayaquil Ecuador 

59 Spokane Washington 

60 Columbus Ohio 

61 Bismarck North Dakota 

62 Columbia South Carolina 

63 Detroit Michigan 

64 Halifax Nova Scotia 

65 Regina Saskatchewan 

66 Billings Montana 

67 Edmonton Alberta 

68 Raleigh North Carolina 

69 St. Paul Minnesota 

70 Kona Hawaii 

71 Ciudad Juårez Mexico 

72 Hermosillo Sonora Mexico 

73 Albuquerque New Mexico 

74 Oaxaca Mexico 

75 Tuxtla Gutiérrez Mexico 



14. december 1985 

10. januar 1986 
17. januar 1986 

24. oktober 1986 
28. august 1987 
19. august 1989 

16. december 1989 

25. august 1990 

25. april 1993 
9. oktober 1994 

8. januar 1995 

26. maj 1996 
13. oktober 1996 

1. juni 1997 
2. november 1997 
7. juni 1998 
26. juli 1998 

9. januar 1999 
Mexico 6. marts 1 999 

19. marts 1999 
24. april 1 999 
1. august 1999 
21. august 1999 
4. september 1999 

19. september 1999 
16. oktober 1999 
23. oktober 1999 

14. november 1999 
14. november 1999 

20. november 1999 
11. december 1999 
18. december 1999 

9. januar 2000 
23. januar 2000 

26. februar 2000 

27. februar 2000 
5. marts 2000 

11. marts 2000 

12. marts 2000 



KIRKENYT OKTOBER 2005 



N5 



Templer i tal 



1 877 Det år templet i St. George i Utah blev indviet. Det ældste, fungerende tempel. 

1 6 indviede templer i de efterfølgende 100 år. Det sidste tempel er templet i Sao Paulo i Brasilien, 
som blev indviet i 1978. 

26 indviede templer i 1980'erne. Det højeste antal i alle årtier indtil år 2000, heriblandt de 25 indviede 

templer i 1990 'erne. 
37 templer indviet i 2000; det højeste antal inden for ét år. 
4 templer indviet af præsident Gordon B. Hinckley i en otte dages periode fra den 11.-18. juni 2000, 

det højeste antal inden for otte dage. 
6 lande med mindst ét indviet tempel i 1978. 
40 lande med mindst ét indviet eller bekendtgjort tempel i 2005. 
40 år, hvor templet i Salt Lake City var under opførelse. 

4 kalenderår efter 1980 uden tempelindvielser: 1982, 1988, 1991 og 1992. 
26 år mellem indvielsen af templet i Salt Lake City og templet i Laie i Hawaii var det længste tidsrum 
mellem indvielse af pt. fungerende templer. 
4 gange, hvor to templer er blevet indviet samme dag, efter opførelsen af små templer blev indledt. 
23.500 kvadratmeter er arealet på templet i Salt Lake City (inkl. annekset), hvilket gør det til det største 
tempel i Kirkens historie. 
85 meter højt tempel: Templet i Washington D.C. er Kirkens højeste. 



76 Louisville Kentucky 


1 9. marts 


2000 


96 Caracas Venezuela 


20. august 2000 


115 Brisbane Australien 


15. juni 2003 


77 Palmyra New York 


6. april 


2000 


97 Houston Texas 


26. august 2000 


116 Redlands Californien 


14. september 2003 


78 Fresno Californien 


9. april 


2000 


98 Birmingham Alabama 


3. september 2000 


117 Accra Ghana 


11. januar 2004 


79 Medford Oregon 


16. april 


2000 


99 Santo Domingo 




118 København 


23. maj 2004 


80 Memphis Tennessee 


23. april 


2000 


Den Dominikanske Republik 


17. september 2000 


119 Manhattan New York 


13. juni 2004 


81 Reno Nevada 


23. april 


2000 


100 Boston Massachusetts 


1. oktober 2000 


120 San Antonio Texas 


22. maj 2005 


82 Cochabamba Bolivia 


30. april 


2000 


101 Recife Brasilien 


15. december 2000 


121 Aba Nigeria 


7. august 2005 


83 Tampico Mexico 


20. maj 


2000 


102 Porto Alegre Brasilien 


17. december 2000 


122 Newport Beach Californien 


28. august 2005 


84 Nashville Tennessee 


21. maj 


2000 


103 Montevideo Uruguay 


18. marts 2001 






85 Villahermosa Mexico 


21. maj 


2000 


104 Winter Qua rters Nebraska 


22. april 2001 


Bekendtgjort eller under opførelse 


86 Montréal Québec 


4. juni 


2000 


105 Guadalajara Mexico 


29. april 2001 


lempe/ 


Bekendtgjort, dato 


87 San José Costa Rica 


4. juni 


2000 


106 Perth Australien 


20. maj 2001 


Bl Harrison New York 


30. september 1995 


88 Fukuoka Japan 


11. juni 


2000 


1 07 Columbia River Washington 


18. november 2001 


B2 Kiev Ukraine 


20. juli 1998 


89 Adelaide Australien 


15. juni 


2000 


1 08 Snowflake Arizona 


3. marts 2002 


B3 Helsinki Finland 


2. april 2000 


90 Melbourne Australien 


16. juni 


2000 


1 09 Lubbock Texas 


21. april 2002 


B4 Sacramento Californien 


21. april 2001 


91 Suva Fiji 


18. juni 


2000 


110 Monterrey Mexico 


28. april 2002 


B5 Curitiba Brasilien 


23. august 2002 


92 Mérida Mexico 


8. juli 


2000 


111 Campinas Brasilien 


17. maj 2002 


B6 Panama City Panama 


23. august 2002 


93 Veracruz Mexico 


9. juli 


2000 


112 Asuncion Paraguay 


19. maj 2002 


B7 Rexburg Idaho 


20. december 2003 


94 Baton Rouge Louisiana 


16. juli 


2000 


113 Nauvoo Illinois 


27. juni 2002 


B8 Draper Utah 


2. oktober 2004 


95 Oklahoma City Oklahoma 


30. juli 


2000 


114 Haag Nederlandene 


8. september 2002 


B9 Twin Falls Idaho 


2. oktober 2004 ■ 



N6 



Museum modtager bidrag til 

7. Internationale Kunstkonkurrence 



Walter Cooley, Kirkens Tidsskrifter 

Kirkens museum for historie og 
kunst modtager kunstbidrag 
fra sidste dages hellige professio- 
nelle og amatørkunstnere til den 
7. internationale kunstkonkurrence. 
Denne konkurrences tema er »Vores 
tros arv« 

Kunstnere kan allerede nu indsen- 
de deltagerblanketter og fotografier 
af deres originale kunstværker til 
konkurrencen. For at kunne deltage 
i konkurrencen skal kunstværkerne 
være skabt efter den 1. januar 2003. 
Alle deltagerblanketter skal være 
museet i hænde senest den 21. ok- 
tober 2005. Kunstværkerne kan til- 
meldes via en onlineblanket. Gå ind 
på, klik www.lds.or g,på »Church 
History« og dernæst »Museum of 
Church History and Art.« Deltager- 
blanketterne fås på engelsk, fransk, 
italiensk, japansk, kinesisk, kore- 
ansk, portugisisk, russisk, spansk 
og tysk. 

Kunstværkerne bedømmes i to 
runder. I første runde indsender 
kunstnerne fotografier eller digitale 
billeder af deres originalværker til 
bedømmelse. Vinderne af første 
runde får skriftlig besked senest 
den 31. december 2005- Vinderne 
af første runde vil blive bedt om at 
indsende deres originale kunstværk 
til Kirkens museum for historie 




Alma, rejs dig deltog i den sjette 
Internationale Kunstkonkurrence. 

og kunst til nærmere bedømmelse. 

Kriterierne for indsendelse af 
kunstværker er som følger: 

»Et begreb, en idé eller en beret- 
ning med relation til (1) sidste dages 
hellig læresætninger, tro og lærdom- 
me, herunder budskaber eller beret- 
ninger fra skriften og profeternes 
lærdomme. (2) Begivenheder, steder 
og mennesker fra Kirkens historie. 
(3) Anvendelse af evangeliets lær- 
domme og værdier i de sidste dages 
helliges liv.« 

Konkurrencens arrangører fortæl- 
ler, at dette års tema er altfavnende. 



»Vi ønskede et bredt, generelt 
emne, der skildrer, hvad det vil sige 
at være sidste dages hellig,« 

siger museets direktør, bror Ro- 
bert Davis. »Vi ønsker at gøre kon- 
kurrencen så åben som muligt for 
kunstnere i hele verden.« 

Bror Davis siger, at konkurrencen 
har vist sig at være en fortræffelig 
måde at finde talentfulde kunstnere 

o 

pa. 

Tidligere kunstgenstande i kon- 
kurrencen har omfattet malerier, 
skulpturer, tegninger, kobberstik, 
tekstiler, lertøj, keramik, smykker, 
billedskærerarbejder, fotografier og 
arbejde i metal. 

Vinderne af anden runde vil få 
deres værker udstillet på Kirkens 
museum for historie og kunst fra 
den 24. marts til den 4. september 
2006. 

Museet tildeler Købspræmier og 
op til 20 præmier for kunstnerisk 
kvalitet på 500 dollars til hver første- 
plads i anden runde. Der tildeles 
endvidere tre præmier for kunst, 
som museets gæster har udvalgt, 
på hver 500 dollars ved udstillingens 
afslutning i september. 

Museets sponsorerer Den interna- 
tionale kunstkonkurrence hvert tred- 
je år. På udstillingen i 2003 udstillede 
museet godt 171 kunstgenstande. 
Der findes et galleri herfra på 
www.lds.org/ churchhistory/ 
museum/competition. Efter kon- 
kurrencens begyndelse i 1988 har 
medlemmerne indsendt over 4.500 
kunstgenstande til bedømmelse. ■ 

KIRKENYT OKTOBER 2005 N7 



FÆLLESTID 




Yderligere forslag 
til fællestid i 
oktober 2005 

Følgende er yderlige- 
re forslag, som leder- 
ne i Primary kan 
bruge sammen med 
Fællestid, der findes i Liahona i ok- 
tober 2005. Se »feg vil altid vælge 
det rette« i denne udgave på side 
L4-L5 lektioner, instruktioner og 
aktiviteter, der passer til disse ideer. 

1. Forstør og kopiér billede 1-38 
(Børn spiller bold) fra Primary 1, bil- 
ledpakke. Klip kopien ud i 8-10 pus- 
lespilsbrikker. Skriv nogle spørgsmål, 
der handler om princippet om ær- 
barhed og principperne i visdomsor- 
det, f.eks.: »Hvilke to ting åbenbarer 
visdomsordet som gode for os?« 
»Hvilke tre ting kan vi gøre for at 
være velsoignerede?« Klæb ét spørgs- 
mål bag på hver puslespilsbrik. Læs 
ét spørgsmål op ad gangen, og bed 
det barn, som svarer rigtigt, om at 
hjælpe med at samle puslespillet. 
Gør opmærksom på børnenes hel- 
bred og beklædning på billedet. Læs 
løftet til dem, der adlyder visdomsor- 
det (se L&P 89:18-21) og bær vidnes- 
byrd om, hvor vigtigt det er at følge 
disse principper. Syng en passende 
sang eller salme. 

2. Hjælp børnene med at læse 
og drøfte 2. Mosebog 20:8-11. Hvad 
lærer vor himmelske Fader os om 
sabbatsdagen? Hvornår blev sabbat- 



ten velsignet og helliget? Hvad vil 
det sige? Bed børnene om at hjælpe 
dig med at komme i tanke om, hvor- 
dan man kan holde sabbatten hellig. 
Vælg med musiklederens hjælp nog- 
le sange eller salmer, hvor der næv- 
nes aktiviteter, der passer sig for sab- 
batten. Bed børnene om i hver sang 
at lytte efter ting, som de kan gøre 
på en sabbat. Hjælp dem med at 
udføre deres ideer i praksis, såsom 
at udfylde et familiegruppeskema, 
bede mor eller far om at fortælle en 
historie fra deres barndom, gå i kirke 
sammen med familien og synge 
med på alle sangene, tænke på Jesus 
under nadveren, gå en tur for at 
værdsætte naturen højere, skrive et 
brev, ringe til eller besøge bedstefor- 
ældre eller fortælle en beretning fra 
skriften ved hjælp af dukker eller tav- 
lefigurer. Giv hvert barn et stykke pa- 
pir, som de skal folde i 16 kvadrater. 
Bed børnene om at nedskrive eller 
tegne nogle sabbatsaktiviteter, som 
gruppen foreslår, i tre eller fire kva- 
drater. Uddel farver, tusser og papir, 
og bed hvert barn om at udsmykke 
en lille æske eller kuvert til deres 
»Sabbatsaktiviteter.« Klip papiret ud 
i 16 kvadrater, og læg dem ned i 
æsken. Bed børnene om at tage 
æsken med hjem og udfylde resten 
af kvadraterne sammen med deres 
familie. Hver uge kan de holde sab- 
batten hellig ved at trække en kva- 
drat fra æsken og lave pågældende 
aktivitet sammen med deres familie. 

3. To af mine evangeliske standar- 
der råder til at gøre ting, der er »be- 



hagelige for vor himmelske Fader.« 
Hvordan kan vi vide, hvad der er 
»behageligt for vor himmelske Fa- 
der«? Skriv følgende fire ord fra den 
13. trosartikel på nogle ordstrimler: 
KYSK, ELSKELIGT, HAR GODT LOV, 
PRISVÆRDIGT. Klip hvert ord ud i 
bogstaver, og læg hvert ord i en 
kuvert. (Eller klip hvert ord ud i 
puslespilsbrikker). Opdel børnene 
og lærerne i fire grupper. Bed grup- 
perne om at sætte ordene (eller 
puslespillet) sammen og klistre det 
færdige ord fast på kuverten. Fortæl 
børnene, at følgende aktiviteter vil 
hjælpe dem til at lære, hvad ordene 
betyder, og hvad der er »behageligt 
for vor himmelske Fader.« Opdel 
lokalet i fire undervisningshjørner, 
sæt et af ordene op i hvert hjørne, 
og lad de fire grupper rotere gen- 
nem hver af følgende aktiviteter: 
(1) Læs en historie i Lille Liahona. 
Bed børnene om at fortælle, hvad 
deres yndlingsbog eller -historie 
hedder. (2) Spil et spil eller lav en 
aktivitet fra Lille Liahona. (3) Syng 
nogle passende primarysange. I kan 
eventuelt bruge nogle enkle rytmi- 
ske instrumenter eller bevægelser. 
(4) Vis et lille stykke fra en video for 
børn, der lånes på kirkens bibliotek, 
f.eks. Fællestid med præsident Gor- 
don B. Hinckley (56331 110). Saml 
børnene, og tal om aktiviteterne, og 
hvad de syntes om at deltage i dem. 
Læg vægt på, at vi ønsker at kunne 
føle Ånden, når vi læser, synger eller 
ser noget. Sig den 13. trosartikel 
sammen. ■ 




Lokal nyt 



Jl: 

xLm, 




Budskab fra områdepræsidentskabet 



Alle skal se broder 
Joseph igen 

I år, 2005, afholder vi 200-året for 
Joseph Smiths fødsel, han som 
var genoprettelsens profet. Område- 
præsidentskabet har indbudt alle 
børn, unge, unge voksne og andre 
medlemmer i alle vore menigheder 
til i år at få en ny personlig oplevelse 
med Josephs liv og lærdomme. Når 
»alle skal se broder Joseph igen« 
(»Priser profeten«, Salmer og sange, 
nr. 17), vil vi hver især styrke vores 
vidnesbyrd om gengivelsen og 
Josephs guddommelige kaldelse. I 
denne ånd ønsker jeg at fortælle om 
nogle af Joseph Smiths lærdomme, 
som har særlig betydning for mig. 

Brigham Young sagde engang: »Jeg 
ønsker at råbe Halleluja hele tiden, 
når jeg tænker på, at jeg har kendt 
profeten Joseph.« Og de sidste ord, 
Brigham udtalte, før han døde, var: 
»Joseph, Joseph.« Vi vil være meget 
velsignede, når vi kommer til at ken- 
de broder Joseph bedre! Her er hans 
opmuntrende, profetiske ord om 
nogle vigtige evangeliske emner. 

1 . Opbygningen af Zion. »Opbyg- 
ningen af Zion er en sag, der har in- 
teresseret Guds folk i alle tidsaldre; 
det er et tema, som profeter, præster 
og konger har dvælet ved med særlig 
glæde og fryd; de har med glæde- 
fyldt forventning set hen til den dag, 
vi lever i; og opfyldt af himmelske og 
glade forventninger har de sunget, 




Ældste Bruce C. Hafen 

skrevet og profeteret om denne vor 
dag ... vi er det begunstigede folk, 
som Gud har udvalgt til at tilveje- 
bringe de sidste dages herlighed . . . 
Vort navn vil blive overdraget og gå i 
arv til kommende slægter; vore børn 
vil stå op og kalde os velsignede« 
(Profeten foseph Smiths lærdomme, 
s. 378-379). 

Jeg glæder mig over det privilegi- 
um, vi nu har til at opbygge Zion i 
Europa, omgivet af hellige templer. 
Her vil vi blive, få mange børn og op- 
drage dem i retfærdighed. Vi vil der- 
ved velsigne hele det europæiske 
samfund. De har brug for evangeliet! 



2. Udøvelse af tro ved hjælp af 
gerninger - en dag ad gangen. At 
udøve tro er ligesom den, der »gra- 
ver i et bjerg for at fjerne det. Han 
sætter ikke sin skulder til det for at 
vælte det, men lægger det i sin trille- 
bør og bærer det væk, dag efter dag, 
og holder ud, indtil hele bjerget er 
flyttet« (History of the Church, 
5:366). På samme måde udøver vi 
vores tro med hensyn til at finde 
mennesker, som missionærerne kan 
undervise, med hensyn til at finde 
en partner at gifte sig med, opdrage 
børn og passe vore kirkekaldelser. 
Tro kan flytte bjerge, men vi gør det 
en trillebør ad gangen, dag efter dag 
med hårdt arbejde, indtil Herren 
hjælper os med at flytte hele bjerget. 

3. Ærbødighed og værdighed. 
»Det, der hører til Gud, er af stor 
betydning, og kun tid og erfaring 
og . . . højtidelige tanker kan udpege 
og finde det. Dit sind, o menneske! 
Dersom du ønsker at lede en sjæl 
til frelse, må du strække dig lige så 
højt som til den højeste himmel . . . 
du må stå i forbindelse med Gud. 
Hvor meget værdigere og ædlere 

er ikke Guds tanker end menneske- 
hjertets forfængelige indbildnings- 
kraft! Ingen andre end tåber vil 
drive spøg med menneskesjælen. 
Hvor frugtesløse og ubetydelige 
har vor ånd . . . vore møder, vore . . . 
samtaler [været] - alt for lave . . . 
for vulgære ... for Guds kaldedes 
og udvalgtes værdige karakter« 



KIRKENYT OKTOBER 2005 



N9 



(Profeten Joseph Smiths lærdomme, 
s. 163). 

4. Sandheden »smager godt«. »Det er 
sund lære. Den smager godt. Jeg kan 
smage det evige livs principper, og det 
kan I også ... I siger, at honning er sød, 
og det gør jeg også . . . Når jeg fortæller 
jer om disse ting, som blev givet 
mig ved inspiration af den Helligånd, 
så er I simpelthen nødt til at modtage 
dem som noget sødt og glæde jer 
mere og mere derover« (Profeten 
Joseph Smiths lærdomme, s. 429). 

5. Helligånden påvirker forskelli- 
ge mennesker på forskellige måder. 
Helligånden »har større kraft, når det 
gælder om at udvide sindet, oplyse 
forstanden . . . hos et menneske, som 
er Abrahams bogstavelige afkom . . . 
Den er rolig og stille og fattet [som] 
intelligensens rene ånd. Den Hellig- 
ånds virkning på en ikke-jøde går 
derimod ud på at rense det gamle 
blod og i virkeligheden gøre ved- 
kommende menneske til en efter- 
kommer af Abrahams sæd. [Denne 
proces gør, at der] finder en kraftige- 
re virkning sted på legemet, og syn- 
ligt for øjet« (Profeten Joseph Smiths 
lærdomme, s. 176-177). 

6. At nærme sig Gud bringer stør- 
re glæde. »Jo nærmere mennesket 
kommer fuldkommenheden, desto 
klarere bliver hans synspunkter og 
så meget større bliver hans glæde, 
indtil han til sidst har overvundet sit 
livs onder og mistet ethvert ønske 
om at begå synd. Som de gamle . . . 
[er] han indhyllet i [Guds] magt og 



herlighed« (Profeten Joseph Smiths 
lærdomme, s. 57). 

7. Venskab blandt de hellige. »Lad 
mig opstå sammen med de hellige, 
hvad enten jeg stiger op til himlen 
eller . . . eller går noget andet sted. 
Og dersom vi går til helvede, vil vi 
smide djævlene ud og gøre det til en 
himmel. Hvor dette folk er, er der 
godt at være . . . Venskaber er et af de 
store fundamentale principper i 
>mormonismen<; [de skal] kultivere 
verden og få . . . stridigheder til at 
ophøre og få folk til at blive venner 
og brødre« (Profeten Joseph Smiths 
lærdomme, s. 380). 



8. Vores formål er lykke. »Lykke er 
formålet og planen med vort liv og 
vil blive det endelige resultat, hvis 
vi vandrer ad den vej , der fører 
dertil, og denne vej eller sti er dyd, 
oprigtighed, trofasthed, hellighed 
og efterlevelse af Guds befalinger« 
(Profeten Joseph Smiths lærdomme, 
s. 306-307). 

Må vi komme til at kende broder 
Joseph bedre, så vi kan finde større 
lykke, venskaber, værdighed og 
smuk glæde, mens vi søger at op- 
bygge Zion i Det Centraleuropæiske 
Område. ■ 
Ældste Bruce C. Hajen 



Mission i Grønland 

W eekenden den 28.-29. maj 
2005 var en stor, historisk 
weekend for de hellige i Grønland. 
Vi afholdt den første menighedskon- 
ference nogensinde i Grønland. Der 
var 12 til stede i alt, inklusiv en sød, 
ung kvinde som vi tror snart bliver 
vores søster. Præsident og søster 
Williams var med os hele weekenden 
til flere aktiviteter. 

Det sidste, vi måtte gøre, for at vo- 
res længe ventede udstilling var klar 
til at blive præsenteret for fremme- 
de, var nu endelig på plads, og vi var 
nu klar til at tage imod alle dem, der 
vil vide mere om Jesu Kristi Kirke af 
Sidste Dages Hellige, og hvor meget 
godt evangeliet i Kirkens budskab 
kan tilbyde Grønlands befolkning. 



Medens søster Sonja Kristoffersen 
og jeg har været her, har vi arbejdet 
hårdt for at lære folk at kende og for 
at blive en kendt del af bybilledet. Vi 
troede, at vi ved at snakke med alle 
folk her ville få lettere ved at blive ac- 
cepteret og derved have lettere ved at 
fortælle dem om vores budskab om 
genoprettelsen af Frelserens kirke. 

Da vi kom hertil, holdt man mø- 
der hos grenspræsidenten, bror Kim 
Hvistendahl, og hans familie i deres 
hjem, og første søndag vi var her, væ- 
det også på denne måde. Kim, Githa, 
Mark og Katharina, Nasunnguaq/Bir- 
gitte Lyberth, søster Sonja Kristoffer- 
sen og undertegnede var sammen 
ved dette møde. Det var den sidste 
gang, at Kirkens møder blev afholdt 




Første konference i en grønlandsk menighed afholdtes i maj 2005 i Nuuk. Her ses 
bagest fra venstre: Grenspræsident Kim Hvistendahl, missionspræsident James 
Williams, menighedens førsterådgiver Mark Hvistendahl og ældste Jens Kristoffersen. 
Forrest fra venstre: Søster Janet Williams, Katharina Hvistendahl, Ghita Hvistendahl, 
Johanna Trendal, Katharina Nasunnguaq/Birgitte Lyberth, søster Sonja Kristoffersen 
og Helle Trendal. 



privat. Håber vi! - for herefter kunne 
vi holde møder i lejede lokaler, som 
grenspræsident Kim Hvistendahl 
havde skaffet til formålet midt i 
byen. 

Dejlige og velegnede lokaler til 
dette formål til at begynde med, og 
jeg synes, vi har fået indrettet os 
godt. 

I mange, mange år har søster Kri- 
stoffersen og jeg plaget Herren for at 
få lov til at hjælpe mennesker ind i 
Kirken, for at de kan finde de glæder, 
vi har fået. Det troede vi på, at vi kan 
få lov til her. Folk var virkelig søde 
ved os. Alle hilste og smilede, og 
mange ville også gerne snakke - ind- 
til vi begyndte at tale om Kirken, så 
blev de bange og i et nu var de væk! 
Men vi kunne lide at være der og 
nød det midt i den barske verden, 
som det er. Naturen er barsk, vild, 
men også storslået og meget smuk. 
Luften er skøn og ren at indånde. 



Mange ville nok synes, at vejret altid 
er køligt; men jeg synes, man tager 
fejl. Her er altid frisk luft. 

Vi boede tæt på centrum i byen og 
samtidig kun ca. 100 meter fra havet. 



Bag vores hjem og kirken gik vi må- 
ske 50 meter sydover, og her lå der 
en kirkegård med smukke hvide 
kors overalt, og videre længere frem- 
me foran os lå Universitetet - en æl- 
dre bygning fra hernnhutternes tid, 
som blev efterladt, da de flyttede til- 
bage til Tyskland. Bygningen blev se- 
nere til det grønlandske universitet. 
En smuk bygning ganske tæt på van- 
det, men dog med en boplads og 
gravplads for vikingerne og nordbo- 
erne mellem universitetet og stran- 
den med klipperne, der går ud i det 
iskolde vand. Men i den lille vig er 
der så smukt og stille, så vi søgte 
dertil igen og igen for at bede og tale 
med vor Gud. 

Vi har truffet mange dejlige menne- 
sker der, som det ville være herligt, 





IHB 




Fællesspisning efter menighedens konference med udstillingen om Kirken som 
baggrund. 



KIRKENYT OKTOBER 2005 



Nll 



om de kunne komme ind i Herrens 
kirke. Vi havde regelmæssigt besøg 
af et par på ca. 45-50 år, som er me- 
get glade for Kirken og for vores 
budskab. Han er dansk og hun er 
grønlandsk (inuit). De har desuden 
en dreng på otte år. 

Vi har også mødt mange andre 
dejlige folk: En tidligere venstrepoli- 
tiker, som sad i Folketinget i mange 
år og i Hjemmestyret og Landstinget 
(med hvem jeg tog ud og fiske en 
dag), en læge, en civilingeniør, flere 
selvstændige erhvervsdrivende, flere 
studerende fra universitetet, en arki- 
tekt, to professorer, lederen af turist- 
kontoret, en urmager og selvfølgelig 
mange flere. Flere er blevet under- 
vist og har fået Mormons Bog. 

Siden vi kom, prøvede vi at få Ta- 
bernakelkoret på TV og BYU-danser- 
ne med flere derfra til Nuuk for at 
optræde. Det ville helt sikkert blive 
et trækplaster, og vi har også fået 
god kontakt med Landsarkivet her, 
som gerne vil have et samarbejde 
med Kirken om mikrofilm. 

Slutteligt, men ikke mindst, har vi 
været i Sisimiut - nordpå - i bedste 
fald en sejltur på 19 timer, hvis vejret 
er godt. Det er det langtfra hele 
tiden, og vi røg også ind i et uvejr 
med bølger så store, at de slog ind 
over båden, så høje, at man låste alle 
udvendige døre. Alle var nervøse 
inkl. besætningen, og jeg blev for før- 
ste gang lidt søsyg. Søster Kristoffer- 
sen klarede det fint. Vore søstre i Si- 
simiut tog godt imod os, og vi havde 



en dejlig weekend med søstrene 
Trendal. Søster Johanne Trendal har 
en veninde, der ønskede at vide no- 
get mere om Kirkens gengivelse, og 
vi underviste hende i mere end to 
timer. Hun var meget begejstret og 
vil få mere undervisning; men det er 
svært med de afstande og priserne 
for rejserne - for alt er dyrt. 
Rigtig mælk koster 39,00 for en 



Lørdag den 11. juni kunne man på 
i indgangsdøren til kirkebygnin- 
gen i Århus læse et stort »VELKOM- 
MEN« i Primarys farver: Rød, gul og 
blå. Indenfor i hallen stod en mæng- 
de spændte og forventningsfulde 
børn i kø for at få navneskilt samt 
deres pas med billede, navn og alder 
udleveret, så de kunne komme op 
at flyve med SDH-AIR og komme ud 
i verden og få deres kulturelle, geo- 
grafiske og historiske horisont ud- 
videt. Mange havde allerede rejst 
langt, børnene fra Als var f.eks. 
allerede taget hjemmefra kl. 7.20 for 
at nå afgangen fra Århus kl. 10.00. 

Aktivitetssalen var i dagens anled- 
ning omdannet til en stor jumbojet, 
og inden vi vidste af det, var vi allere- 
de i luften med lidt over 100 børn 
og deres ledere ombord. Pia Koch 
fra stavens primarypræsidentskab 
bød velkommen og roste de mange 
børn for, hvor stille de kunne være. 
Og da hun sagde, at hvis de hørte 



liter, og man er meget afhængig af, 
hvornår forsyningerne kommer. Så 
når der er dårligt vejr i lang tid, ja, 
så er det godt med Kirkens forråds- 
program: Ét års forråd. 

Men vi elskede at være her og hå- 
ber ikke, vi var der forgæves, og vi 
håber, at menigheden vil begynde at 
blomstre rigtigt godt. ■ 
Jens Kristoffersen, Horsens Menighed. 



godt efter, kunne de høre flyets sum- 
men, blev de endnu mere stille, så vi 
kunne høre »motoren«. 

Vi indledte flyveturen med at syn- 
ge »Jeg prøver at bli' som Jesus«, og 
efter åbningsbønnen trådte en særlig 
gæst frem foran alle passagererne. 
Det var selveste H.C. Andersen i 
skikkelse af Jørn Holm Bendtsen, 
der kom og fortalte lidt om sit liv og 
viste et af sine papirklip og sin fjer- 
pen frem. Han sagde, at børnene i 
dag skulle ud og rejse, og måske 
skulle de ud og rejse i livet. 

Før vi fik set os om, var flyet lan- 
det, og børnene skulle resten af ti- 
den følges ad i grupper, der havde 
samme farve på navneskiltet. Nu gik 
turen rundt i kirkebygningen til al- 
verdens lande, hvor der hvert sted 
var pyntet meget flot op, så man vir- 
kelig kunne fornemme, at her var 
man kommet til fremmede himmel- 
strøg. 

I hvert lokale, som vi besøgte, var 



Op at flyve med Århus Stavs Primary 



12 




trækker pind. 



Oliver Rosenkilde og Christian R. Petersen 

der en kyndig guide, ja, flere steder 
endda en indfødt. Som f.eks. i Nor- 
ge, hvor Randi Bendtsen omgivet af 
norske striktrøjer, Troldefar, Trolde- 
mor og lille »Ollebolle« og andet 
norsk kunsthåndværk fortalte om 
fjelde og fjorde, prins Oscar som 
blev til Håkon den VII, guldvindende 
skiløbere og ikke mindst det norske 
flag og nationaldagen. Vi fik også lov 
at smage en norsk hjortebakkelse. 

I Mexico lå Flemming Klitgaard og 
holdt siesta med en stor sombrero 
på hovedet, men vågnede dog hur- 
tigt op, da vi kom ind ad døren. Han 
hilste os med et »Ola!« og fortalte 
om pinata - et »æsel«, som man 
fylder med slik og slår til på samme 
måde, som vi slår katten af tønden. 
Vi kom ikke til at slå på pinata, men 
nogle af børnene demonstrerede 
deres evner til at sætte halen på 
æslet i stedet for. 

Tænk, vi lagde også vejen omkring 
Danmark. Her rejste vi dog lidt i ti- 
den og mødte vikingen Kim Holst, 
der stod omgivet af store runesten 
og fortalte om Dannebrog, der faldt 
ned fra himlen. Til slut skulle alle 



børnene skrive deres eget navn med 
vikingealfabetet! 

Turen fortsatte til Japan, hvor vi 
pænt måtte tage skoene af og bukke, 
inden vi kunne komme ind i dojo'en. 
Marianne Holst instruerede os i ja- 
pansk høflighed, og vi fik både løbe- 
træning og et par karateøvelser med 
på vejen. Så vi var varmet op, da vi 
kom til Skotland og skulle til at lære 
skotsk folkedans med pas de bas-trin 
m.m. af Claire Nielsen, der har boet i 
Skotland i mange år. I Skotland fik vi 
et glimt at Loch Ness-uhyret, der 
muligvis benytter sig af en skjult tun- 
nel, der går ud til havet nede fra. 
bunden af den dybe sø. Måske er det 
derfor, at ingen har kunnet finde 
»Nessie« endnu. Vi hørte også om 
den skotske konge, der nær havde 
opgivet at kæmpe videre mod Eng- 
land, da han så en edderkop, som 
blev ved med at forsøge at svinge sig 
fra en bjælke til en anden, indtil det 
til sidst lykkedes. Kongen besluttede 
at prøve at tage kampen op en eks- 
tra gang, og det lykkedes. På samme 
måde må vi også blive ved med at 
prøve, når noget er svært i vores liv. 



Så tog vi længere vestpå til USA, 
hvor vi også rejste lidt i tiden og 
mødte Joseph Smith. Kristian Ravn- 
Petersen fortalte om den syvårige Jo- 
sephs tapperhed, da han skulle ope- 
reres i benet, og senere fik børnene 
mulighed for at trække hinanden op 
med en kæp. Vi så også Cumorahhø- 
jen og de flotte »guldplader«, der lå 
gemt deri. 

I Grønland sneede det ned over et 
stort isbjerg, da Charlotte Nielsen 
bød os velkommen på grønlandsk 
og sagde en hel masse til os, som vi 
ikke forstod, så det var dejligt, da 
hun slog over i dansk. Hun fortalte 
om, hvordan hun de første 12 fød- 
selsdage i sit liv ikke havde set solen 
en eneste gang, fordi hun er født i 
december langt mod nord, hvor so- 
len slet ikke står op på den årstid. Vi 
så og rørte ved de lækre og dejlig 
varme kamikker og babyhjemmesko, 




Flemming Klitgaard holder siesta i 
Mexico. 



KIRKENYT OKTOBER 2005 



N13 



hun havde med, og nogle af de store 
piger prøvede Charlottes flotte sæl- 
skindsfrakke. 

Fra Grønland tog vi en hurtig tur 
til den anden side af jorden, nemlig 
Australien, hvor Vanessa Kearsley for- 
talte om aboriginere, straffefanger, 
fåreavl og pungdyr. Den største kæn- 
guru kan hoppe ca. 12 m med samle- 
de ben, men de længsthoppende 
primarybørn nåede ikke meget over 
to meter, da de skulle prøve at gøre 
kænguruerne kunsten efter. 

Til slut var vi en tur i Sverige, hvor 
vi så en flot pyntet majstang, og 
Nicklas Hansen fortalte om røde og 
gule træhuse, en lille dreng, der lave- 
de mange skarnsstreger, og en me- 
get stærk lille pige. I alle landene fik 
børnene et visum-stempel i form af 
et flag i deres pas, så man kunne se, 
at de havde været der. 

Efter denne tur rundt til alverdens 
lande, samledes vi alle i aktivitetssa- 
len, hvor vi fik demonstreret line- 
dance ved Hanne Klitgaard og to af 
hendes børn. De, der var mere dan- 
selystne end sultne, fik tilbuddet om 
at prøve at være med, mens resten 
kunne gå i kælderen og spise. En 
meget stor flok forsvandt skynd- 
somst ud af salen, mens otte seje 
børn og nogle få voksne tog en tur 
på dansegulvet, inden de også gik 
nedenunder og fik pølsehorn, pizza- 
snegle, gulerødder og kage sammen 
med resten af deltagerne. En stor tak 
for en dejlig og lærerig dag til Århus 
Stavs Primary og alle deres hjælpere, 
ikke mindst Rikke Rosenkilde. ■ 
Lise V Andersen, Århus Menighed 



Lad jeres lys skinne 

L&P 115:5: »Stå op og lad jeres lys 
skinne, så jeres lys må blive et ban- 
ner for folkene.« 

For ikke så længe siden sad jeg 
ved siden af en ung kvinde i et fly 
Vi brugte en del tid med at tale om 
evangeliet og Kirken. Begreberne var 
interessante for hende, og jeg påpe- 
gede, at de sandsynligvis syntes vel- 
kendte, fordi hun kendte dem, før 
hun kom til jorden. Vi kendte alle 
planen i forudtilværelsen. 

Jeg forklarede, at vores formål 
som missionærer (og medlemmer) 
er at hjælpe andre med at huske 
Guds storslåede plan for menneskets 
lykke ved hjælp af Jesu Kristi gengiv- 
ne evangelium og at opfordre dem 
til at lære mere. Jeg spurgte, om hun 
kunne tænke sig at få besøg af missi- 
onærerne. Hendes svar åbnede mine 
øjne, og jeg begyndte at tænke på 
nye måder, hvorpå vi kunne forbere- 
de folk til at blive modtagelige for 
Jesu Kristi evangelium. Hun sagde: 
»Jeg har bare aldrig tænkt mig at til- 
høre en organiseret religion. Religi- 
on er at gå i kirke til jul og påske.« 

Åben andres hjerte 

Er der måder, hvorpå vi kan åbne 
sind og hjerte til at tænke på religion 
som mere end en lejlighedsvis pligt? 

I Nordamerika kører Kirken man- 
ge reklamer om hjem og familie i 
fjernsynet. De resulterer i mindst to 
ting. For det første bliver folk regel- 
mæssigt mindet om religion, og for 



det andet bliver de præsenteret for 
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hel- 
lige. Der er reklamer, der tilbyder 
Mormons Bog, Bibelen eller forskel- 
lige videobånd og pjecer osv. Disse 
fås ved at »spørge din mormonnabo, 
ringe til et bestemt telefonnummer 
eller gå på Kirkens hjemmesidde, 
www.mormon.org (vælg dansk)« 
(se også www.mormon.dk). 

Tænk over den første udtalelse: 
»Spørg din mormonnabo.« Den an- 
tyder, at alle har en mormonnabo, 
hvilket vil sige, at der findes mange 
mormoner rundt omkring, og man 
ved, hvem de er. Hvordan ved man, 
hvem mormonerne er? Man kan 
kende dem på deres positive livsstil 
og eksempel. Måske har de talt med 
dig om deres religion eller inviteret 
dig til en kirkeaktivitet. Måske har 
du været involveret i et samfunds- 
projekt eller humanitært projekt 
sammen med dem. 

Ideer til missionering 

Eftersom en sådan kirkereklame 
ikke er tilladt i dansk TV eller radio, 
hvordan kan vi så som medlemmer, 
menigheder og missionærer få det 
samme budskab ud? 

Vi skal skabe den samme idé ved 
hjælp af det, vi har til rådighed. Jeg 
har nogle få forslag, men når alle 
samarbejder, kan I uden tvivl komme 
på mange nye ideer, som ville være 
værd at udveksle. 

1. Tal med jeres venner og naboer 



14 



og familie om Kirken, ikke nødven- 
digvis med den hensigt at omvende, 
men for at informere. I den alminde- 
lige samtale kan I fortælle om profet- 
ens råd, som I har fulgt, samt hvor- 
dan det har velsignet jer. I kan næv- 
ne, hvor stor glæde jeres børn har af 
Primary, eller hvordan jeres teenage- 
re ser frem til deres ungdomsaktivi- 
teter, som er sjove og trygge. Præ- 
sentér dem for de velsignelser og 
den glæde, som kommer af at tilhøre 
en »organiseret religion«. 

2. Indbyd folk til at komme i kirke. 
Dette kan være til kirkemøder, fore- 
drag, fester, tjenesteprojekter osv. 
På vore bygninger står der: »Alle er 
velkomne«. Få alle til at føle sig vel- 
komne og veltilpas i en »organiseret 
kirke«. Lad dem føle evangeliets ånd 
blandt medlemmerne i kirken. 

3. Brug aviserne. Alle byer og 
områder har en avis. Tænk over alle 
mulige årsager til at få gode ting om 
Kirken, dens lærdomme og dens ak- 
tiviteter offentliggjort. Vi har set vid- 
underlige artikler om missionærer, 
der kommer tilbage til deres forfæd- 
res hjemby Hver gang en missionær 
kommer til et nyt område, kan de 
medbringe en lille artikel, der præ- 
senterer dem, og som kan offentlig- 
gøres. Indsend artikler om lokal kir- 
kehistorie, enestående aktiviteter og 
programmer og særlige forestillinger. 
Hvad med at begynde en artikelserie 
om familieaften med regelmæssige 
forslag til at styrke familier? Enheder- 
ne kunne organisere velgørenheds- 
aktiviteter og projekter og indbyde 
andre i samfundet til at være med. 



Mens I læser dette, kan mange af jer 
komme i tanke om andre artikler, 
der kan indsendes til aviserne. Når 
folk læser om og bliver bekendt med 
de positive og meningsfyldte aspek- 
ter ved »organiseret religion«, vil 
de forhåbentlig føle sig bedre tilpas 
med det i deres tilværelse. 

4. Uddelingskort. Efterlad ét hos 
alle dem, du taler med. I behøver 
ikke nødvendigvis at tale om religi- 
on, men kunne sige: »Lad mig give 
dig dette kort. Jeg har læst Mormons 
Bog (eller set denne video) , og den 
har betydet meget for mig. Sørg 
for at besøge hjemmesiden www 
.mormon.org (eller dk, is, no osv). 
Hvis du ønsker yderligere oplysnin- 
gerne, er der et nummer der, som 
du kan ringe til, eller du kan ringe 
til mig.« 

Jeg kender folk, som skriver deres 
egne personlige oplysninger på 
uddelingskort og bruger dem som 
visitkort. Standere til uddelingskort 
kan nu fås på distributionscentret, så 
man kan sætte dem på skranken på 
et kontor, i en butik, på et bibliotek 
osv, så folk selv kan tage dem. 

Jeg sad igen på et fly. En mand fra 
Polen sad ved siden af mig og talte 
hverken dansk eller engelsk. Vi talte 
ikke så meget på den tre timer lange 
tur. Da flyet skulle til at lande, tog 
jeg to forskellige uddelingskort, 
skrev Kirkens hjemmeside i Polen og 
gav dem til ham. Han så på hvert af 
kortene, undersøgte dem og lagde 
dem forsigtigt ned i sin lomme. Jeg 
tror på, at kortene i sig selv kan røre 
hjerte og ånd. 



Hvis vi vender tilbage til det oprin- 
delige begreb, så kan vi som med- 
lemmer, menigheder og missionærer 
være mellemled med hensyn til at 
præsentere de velsignelser, mulighe- 
derne, det fællesskab og den lykke, 
der kommer af at tilhøre og deltage 
regelmæssigt i religion. Når vi sam- 
arbejder, vil Herren inspirere os 
med nye ideer og måder at blød- 
gøre hjertet og åbne det for at høre 
og acceptere Jesu Kristi gengivne 
evangelium. ■ 

Søster Janet Williams, 
Den Danske Mission 



Studiecentre 

Der sker i øjeblikket noget spæn- 
dende inden for arbejdet blandt 
missionærer og medlemmer i Kø- 
benhavns Stav. Det kaldes studie- 
centret og involverer Institut. 

I 2003 bad Det Første Præsident- 
skab og De Tolvs Kvorum område- 
præsidentskabet i Det Central- 
europæiske Område om »mere aktiv 
medlemsdeltagelse« og »øget missio- 
nærindsats blandt de unge« for at 
stimulere Kirkens vækst i området 
som et middel til at modvirke effek- 
ten af den aldrende befolkning i 
Kirken i denne del af Europa. 

Denne opfordring skulle indlede 
et energisk og langsigtet initiativ, 
som i sidste ende skulle resultere 
i flere unge, der vokser sig stærke 
i evangeliet, accepterer missions- 
kaldelser, gifter sig i templet og 
stifter evangeliecentrerede familier. 



KIRKENYT OKTOBER 2005 



N15 



Som en del af reaktionen på denne 
opgave oprettede områdepræsi- 
dentskabet studiecentre og ind- 
ledte programmet i fire stave, deri- 
blandt Københavns Stav. De Tolvs 
Kvorum godkendte dette initiativ og 
gav ekstra midler specifikt til dette 
program. 

Studiecentrenes mål 

Studiecentrene indebærer en udvi- 
delse af institutprogrammet med fo- 
kus på at styrke de unge mellem 18 
og 30 år. Hensigten var at øge genak- 
tivering af mindre aktive i denne al- 
dersgruppe, hjælpe aktive medlem- 
mer med at finde ægteskabspartnere 
inden for Kirken og øge antallet af 
nyomvendtes dåb i denne alders- 
gruppe. Der blev kaldet et missio- 
nærægtepar, så man kunne bruge 
Institut i højere grad og for at føre 
tilsyn med programmet. Ældste og 
søster Hintze blev kaldet først, men 
måtte vende hjem på grund af syg- 
dom, og vi er så heldige at have æld- 
ste og søster Boyer, der kom for at 
hjælpe med programmet. Dette gi- 
ver mulighed for, at Institut bliver 
mere tilgængeligt for kurser, familie- 
aften eller som et sted, hvor man 
kan komme og slappe af. 

Da ældste Perry kom til Europa 
som vores områdepræsident, gen- 
nemgik han programmet og udvide- 
de det, så der nu er 20 sådanne cen- 
tre i Det Centraleuropæiske Områ- 
de. Programmet har fortsat stor støt- 
te fra områdepræsidentskabet og 
De Tolvs Kvorum. 



Ledelse 

Præstedømmeansvaret for pro- 
grammet påhviler stavspræsidenten. 
Præsident Jens Hjarup Andersen har 
været en god støtte siden indlednin- 
gen af programmet og blev kaldet til 
at hjælpe med at oplære nye ledere, 
da programmet blev udvidet. Han 
har en vision om, hvad programmet 
kan blive til. Missionspræsidenten og 
institutlederen arbejder tæt sammen 
med stavspræsidenten, og program- 
met ledes af et rådgivende råd, som 
omfatter flere unge voksne. , 

Den oprindelige hensigt var, at 
man i sidste instans skulle have til- 
knyttet fuldtidsmissionærer til dette 
program som deres eneste og vigtig- 
ste ansvar. Sidst i 2004 fik Institut i 
København tildelt et missionærpar. 
Målet er, at de undersøgere, som dis- 
se missionærer skulle finde, skal 
være i de Unge Voksnes aldersgrup- 
pe, og de arbejder ikke i et specifikt 
geografisk område, men kan tage 
hvor som helst hen i byen. De arbej- 
der sammen med alle Kirkens enhe- 
der i staven og med de relevante 
præstedømmeledere. De kommer 
også til institutmøder for at hjælpe 
med genaktivering og undervisning 
af mindre aktive medlemmer og un- 
dersøgere. Det viste sig snart, at øve- 
de og selvstændige missionærer var . 
mest effektive, og at missionærer, 
som stadig var ved at lære sproget, 
ofte kæmpede med programmet. To 
erfarne missionærer er nu tilknyttet 
Institut. 

Programmet er for nylig blevet 



udvidet, idet hele missionærdistrik- 
tet nu fokuserer på de unge voksne 
i befolkningen. Der er to ældster, 
som er tildelt institut, men der er 
også to søstre, som arbejder på Fre- 
deriksberg, og som er til rådighed 
for at hjælpe med genaktivering og 
undervisning af unge kvinder i Insti- 
tut. Et tredje sæt missionærer på 
Amager hjælper med i programmet 
ved at finde undersøgere på kolle- 
gier på Amager. En aften om må- 
neden går disse missionærer sam- 
men med frivillige unge voksne fra 
Institut ud for at finde undersøgere. 

Resultater 

Der har for nylig været to dåb som 
resultat af dette program. Desuden 
er der en familie, som er blevet gen- 
aktiveret på grund af genaktiverin- 
gen af deres unge voksne datter i 
dette program. To af børnene i den- 
ne familie blev også døbt. Adskillige 
andre genaktiveringer såvel som 
mange tempelvielser har fundet sted 
på grund af dette. 

Dette er missionering og genakti- 
vering, som udføres på en anderle- 
des måde, end det har været gjort 
hidtil. Det kan revolutionere Kirken 
i Europa og hjælpe med at opbygge 
en fast grundvold for fremtidens kir- 
ke i Danmark. Programmet vil hjæl- 
pe hver enkel menighed i staven, 
især de enheder, som ligger tæt på 
institut. ■ 



Præsident James Williams, 
Den Danske Mission. 



x 

Z 
< 



< 
< 

(— 

Z 

LU 

u 

LU 
Cl. 

o 

LU 

O 



O 

o 

K 
IQ 



N16